Viña El Aromo blev grundlagt I 1922 af det franske firma Estansan & Co. De var overbeviste om at Maule Valley besad et kæmpe potentiale for dyrkning af druer af høj kvalitet.

I 1940 blev firmaet opkøbt af Victor Henriquez Solar – en veletableret vindyrker og en mand der var ét med landet. I dag driver hans sønner Arturo og Manuel firmaet som rangerer blandt de mest respekterede vinhuse i Chile. Investering i ny teknologi har gjort at Viña El Aromo i dag er vokset til en størrelse hvor produktionen overstiger 8.6 millioner liter for hjemmemarkedet og 1.5 millioner liter til eksportmarkederne. Viña El Aromo er den femte største leverandør af vin til hjemmemarkedet med en årlig salgsvolumen på mere end en million kasser.

Export

I dag eksporteres til over 32 lande og i 2010 blev det til 230.000 kasser vin.
Australien – Belgien – Brasilien – Colombia – Costa Rica – Kina – Tjekkiet – Danmark – Frankrig – Tyskland – Hong Kong – Indien – Indonesien – Irland – Japan – Malaysia – Mauritius – Mexico – Holland – Filippinerne – Polen – Rusland – Singapore – Sydkorea – Sverige – Schweiz – Taiwan – USA – England – Vietnam

campesino

Vingårdene

Vingårdene er fordelt på et område på totalt 286 ha.

  • Fundo El Trapiche (61 ha)
  • Fundo Ventolera (90 ha)
  • Fundo Santa Margarita (75 ha)
  • Fundo El Pilar (60 ha)

Der er regnfuldt i disse vingårde i de kolde måneder mens der er varmt og tørt vejr gennem hele sommeren.

Den årlige gennemsnitstemperatur ligger på 14, 9ºC. Maksimumtemperaturen på 30,8ºC opnås i januar, som normalt er årets varmeste måned. Temperaturen falder helt ned til 3,8ºC i juli som normalt er årets koldeste måned.

Analyser viser at jordbunden fremherskende er af let konsistens og sandet type.

Vinstokkene er sat i espalier med vekslende indbyrdes afstande afhængig af druesort og stokkenes alder.